Jeg har arbejdet med ler, keramik, dekoration og brændings-
former gennem 25 år. Jeg er optaget af at formgive store og små krukker og skulpturer, som jeg både drejer og modellerer op. Jeg ridser min dekoration ind i skærven eller maler på krukkerne som på et lærred.
Det der inspirerer og driver mig er naturen, ofte gengivet abstrakt og naivistisk. Jeg er håndværker, og som sådan kan jeg godt lide at gentage de samme ting igen og igen, så jeg kan få lov til at fordybe mig i materialet.
Jeg driver mit eget værkstedsgalleri i Odder, men har også mit daglige virke på Eriksminde Efterskole, hvor jeg underviser i keramik og skulpturel keramik.