40 kunstnere fra hele landet udstiller på FÆNGSLET i Horsens
Igen i år indbyder Rotary Klubberne i Horsens til Rotary Kunstmesse, der foregår på Magasinet på FÆNGSLET i Horsens.
40 anerkendte kunstnere fra det ganske land udstiller lørdag 26. og søndag 27. oktober – begge dage kl. 10 – 16:00.
Kom og oplev malerier, skulpturer, fotokunst og grafik – alle er mere end velkomne.
Entré: 60 kr. (børn under 12 år har gratis adgang ifølge med voksen).
På indgangsbilletten deltager du i lodtrækning om 10 præmier á 1.000 kroner til køb af kunst på messen.
Hele overskuddet fra messen går til lokale og internationale humanitære formål.
Det er de tre lokale Rotary-klubber, Horsens Vestre, Vitus Bering og Horsens Østre, der står bag kunstmessen.
PS: Vi håber, at du vil videresende denne invitation til dine venner og dit netværk i øvrigt. |